Opstart Sverige Arrangementer Etablering Nyheder Kontakt
 
Arrangementer Kalender Tilmelding
 
 
 

Referat af seminar 29. oktober 2008

 

Siden 2006 har det privat/offentlige samarbejde OpstartSverige organiseret seminarer for personer og virksomheder, der ønsker at udvide deres marked. Mere end 200 danske virksomheder har deltaget.

Onsdag den 29/10 var tid igen til at afholde seminar, og danske forretningsfolk fra vidt forskellige brancher fyldte lokalet med forskellige forventninger og en masse interessante spørgsmål.

Moderator Ulrica W Mathiesen fra Swedbank introducerede seminarets dagsorden og præsenterede partnerne, der repræsenterer OpstartSverige. De besøgende fik et klart billede af, hvad samarbejdet OpstartSveriges mål er.

Christina Flindt Bjerg fra Monopolet talte om de kulturelle forskelle, der trods den lille afstand  stadig eksisterer mellem Danmark og Sverige. Danskerne er ligetil, og det kan være udfordrende for svenskerne, der normalt er meget ydmyge i deres fremtoning. Her blev også givet eksempler på markedsføring, der giver helt forskellige resultater på hhv. den danske og svenske side af strædet.

Herefter fortalte Agneta Möller fra Näringslivskontoret Malmö Stad om markedsmulighederne. Hun fremhævede det gode udbud af arbejdskraft i Sverige lige nu. Malmø er en by med stor vækst og udvikling af infrastrukturen i forbindelse det med nye område Hyllie, som står klar i 2011.

Seminaret fortsatte med Ken Tellefsen fra Ernst & Young, som fortalte, hvordan man trin for trin kan etablere en forretning i Sverige. Og hvor vigtigt det er at have alle brikkerne på plads, inden man går i gang for at undgå ubehagelige overraskelser undervejs. Hvis man intet ved om det nye marked og ingen kontrol har over sit budget, er det meget vanskeligt at få succes med sin etablering.

 

Case:
Per Rohrdanz, adm. dir. fra Moogio, fortalte om erfaringerne med at drive en svensk virksomhed som dansker. Han talte om succes faktorer, der gjorde, at det lykkedes.
Per fortalte, at da han gik i gang, var der ingen adgang til netværk som OpstartSverige, men at det er uhyre vigtigt at knytte dygtige samarbejdspartnere til sig, inden man går i gang. Løsningen for Moogio var at inddrage mennesker med lang erfaring på det svenske marked i selskabets bestyrelse. Han benyttede sig af juridiske specialister, fordi det betaler sig i længden.

Så var det tid til OpstartDirekt – etablering på stedet. Siden 2006 har OpstartSverige været tilgængelig som en reel partner for danske virksomheder, der ønsker at udvide deres marked i Sverige. Og efter mødet fik alle deltagerne mulighed for at tale med de respektive partnere og kunne få svar på alle tænkelige spørgsmål.

Og til dem af jer der gik glip af efterårs seminaret, er der mulighed igen i april 2009. Oplysninger om tid og sted kan om kort tid findes på www.opstartsverige.dk.

Men tøv ikke med at kontakte OpstartSverige, der dækker alle tænkelige kompetencefelter i forbindelse med opstart af virksomhed i Sverige og er klar til at hjælpe dig og din virksomhed godt og sikker i gang på det svenske marked.

 

 

 

NÆSTE SEMINAR

april 2009

 

Tilmeld dig her

 
 

Opstart Sverige | info@opstartsverige.dk