Opstart Sverige Arrangementer Etablering Nyheder Kontakt
 
Nyheder Nyhedsbrev
 
 
 
 
MalmØ er kÅret som Årets VÆkstkommune i Sverige 2009
 

”Som repræsentant for Malmø er jeg naturligvis ekstremt glad og stolt over at have fået overrakt denne meget fine og præstigefyldte pris”, siger kommunalbestyrelsens talsmand Ilmar Reepalu (S) i anledning af, at Malmø nu er kåret som Årets Vækstkommune i Sverige 2009.
Det er Arena för Tillväxt och SWECO EuroFutures, som udvælger prisens modtager, og prisen blev overrakt af erhvervsminister Maud Olofsson torsdag d. 12. marts i forbindelse med Swedbanks konference ”Vårt Ekonomiska Läge” i Stockholms Kungliga Operan.
”Jeg ser prisen som en yderligere bekræftelse af, hvor fremgangsrigt vores mangeårige og systematiske arbejde har været med at forvandle Malmø til en moderne videnstung og forskningsvenlig by med fokus på også at opfylde meget høje målsætninger, når det gælder miljø og bæredygtighed samt på at styrke Malmø som turist- og konferenceby”, siger Ilmar Reepalu.
”De vigtigste årsager til fremgangen er, at vi dels har involveret erhvervslivet i udviklingen af Malmø, og dels at vi har fået staten til at foretage store og afgørende satsninger på f.eks. infrastrukturområdet med Øresundsbron og den snart færdige Citytunneln som de fremmeste eksempler”, siger han.
”At vi aktivt styrker de menneskelige ressourcer i Malmø ved at satse på uddannelse på alle niveauer har stor betydning for, at vores fremgang også vil fortsætte i fremtiden”, siger Ilmar Reepalu.
Kriterierne for udvælgelse af Årets Vækstkommune er sat på basis af en kvantitativ bedømmelse af befolkningstilvækst samt vækst i skattekraft og beskæftigelse. Derudover er der foretaget en kvalitativ bedømmelse af først og fremmest politisk ledelse, samarbejdsevner, kommunalt udviklingsarbejde og nytænkning.
”Det er altså meget store meritter, der kræves, og det gør, at det føles ekstra tilfredsstillende at få prisen”, siger Ilmar Reepalu.

Motiveringen til prisen lyder:
Malmø har på en konsekvent og målbevidst måde arbejdet for at blive et attraktivt knudepunkt i Øresundsregionen. Satsninger på infrastrukturen i regionen har udvidet arbejdsmarkedet og sammenført Skåne og Sjælland. Byen har i løbet af et par årtier gennemgået en kraftig strukturændring af både erhvervsliv og det fysiske miljø. Erhvervslivet er mangfoldiggjort og udviklet samtidig med, at byudviklingenhar været en vigtig kraft i byens forvandling. Byen tør skille sig ud og tage udfordringerne opfor at sætte varemærket Malmø på kortet. Malmö Högskola har i løbet af sine godt 10 år etableret sig som en naturlig del af regionens erhvervsliv og byen. Højskolen udgør en vigtig del af satsningen med at opbygge en vidensmiljø. Trods store sociale udfordringer har Malmø udmærket sig med høje ambitioner for integration og kulturel mangfoldighed. En vigtig del af fremgangen i Malmøs udvikling findes i det politiske lederskab. Et lederskab som pragmatisk har kombineret et regionalt perspektiv over landegrænser med et lokalt fokus.
”Denne vældig fine vurdering gør, at vi som Malmø-borgere har anledning til at føle hædder og stolthed, og det giver os inspiration til at fortsætte den fremgangslinje, som de seneste 10-15 år har præget Malmø”, siger Ilmar Reepalu.

 
 
One stop informationscenter for udenlandske virksomheder i SkÅne
 

Region Skåne etablerede den 1. september selskabet Invest in Skåne AB, hvis vigtigste opgave er at fremme udenlandske investeringer i Skåne.

Invest in Skåne tilbyder omkostningsfrit professionel rådgivning og service til udenlandske selskaber, som overvejer at investere eller ekspandere i Skåne. Ydelserne inkluderer blandt andet skræddersyede markedsinformation, rådgivning omkring økonomiske og juridiske spørgsmål, assistance både under og efter investeringer samt kontakter til potentielle virksomhedspartnere og andre interessenter.

- Invest in Skånes opgave er at være en neutral partner til de udenlandske virksomheder. Vi skal blandt andet tilbyde omkostningsfrie, hurtige og kreative løsninger på alt fra spørgsmål om transportløsninger, adgang til industrigrunde, lokaler og anden praktisk hjælp der behøves, fortæller Stefan Johansson, nytiltrådt administrerende direktør for Invest in Skåne og fortsætter; - Skåne har de rigtige grundforudsætninger for at skabe en sund forretning med en unik placering, smuk natur og veluddannet arbejdskraft. Vi oplever en stor interesse fra danske virksomheder for at etablere sig i Skåne. Det skyldes naturligvis både muligheden for at få adgang til et nyt marked, men også muligheden for at få lavere husleje- og personaleomkostninger, der som regel er betydeligt lavere her end i Danmark. Desuden kan det i dag være svært at rekruttere nye medarbejdere i Danmark, mens vi ikke har samme mangel på arbejdskraft i Skåne.

Invest in Skåne er et af tre datterselskaber i den nyetablere koncern, Business Region Skåne, som har det overordnede ansvar for markedsføring af Skåne. De to andre selskaber er Event in Skåne og Tourism in Skåne.

For mere information, kontakt:
Daniel Kipowski
Business Development Manager
Invest in Skåne AB
+46 40 623 97 59
daniel.kipowski@skane.se
www.skane.com/invest

 
 

 

 
 
ANDRE NyheDer frA Øresund
 
 
12-03-2009 - Malmö har utsetts till Årets tillväxtkommun. Læs mere>>
 
01-12-2008 - Helping you get the most out of Malmö. Læs mere>>
 
20-11-2008 - MalmöLäget - rapportering om Malmös näringsliv. Læs mere>>
 
18-09-2008 - Nu får grænsependlerne også job i statistikken. Læs mere >>
 
22-08-2008 - DSV bygger stor og moderne transport- og logistikterminal i Landskrona. Læs mere >>
 
14-08-2008 - JP-Politiken udvider i Sverige. Læs mere >>
 
10-07-2008 - Analys: På gång i Malmös näringsliv. Læs mere >>
 
04-04-2008 Høje grundpriser og mangel på arbejdskraft tvinger DS Foods til Skåne. Læs mere >>
 
 
abonner PÅ vores NyHEDSBREV
 
prenumera
 
Vil du abonnere på vores nyhedsbrev? Klik her >>
 
 
 

 

 

Opstart Sverige | info@opstartsverige.dk